fbpx

Få tjekket dit syn hos Hjallerup Optik

Der kan være mange årsager til, at du gerne vil have tjekket dit syn. Det er meget normalt, at vores syn bliver værre og værre i årenes løb, men da det ofte er noget, der kommer snigende ganske langsomt, kan det være svært at lægge mærke til, at synet er blevet dårligere.

Hvis du ofte oplever at have hovedpine og koncentrationsbesvær, kan det sagtens være, at du har brug for briller, og din hjerne dermed er på overarbejde for at kompensere for dit ringere syn. Det kan også være, at du skal holde din telefon længere og længere væk for at kunne læse, hvad der står på skærmen – det er også et tegn på, at du har problemer med synet.

En grundig synsprøve

Hos Hjallerup Optik kan vi hjælpe dig med at få foretaget en synsprøve, så du kan være sikker på, hvordan dit syn er. Det er vigtigt for dig at vide, om du eksempelvis har bygningsfejl eller andre problemer, som vi kan justere for med nogle gode briller eller kontaktlinser.

Birthe, som du møder i butikken, er uddannet optiker og udfører gerne en grundig synsprøve, før I sammen vælger brilleglas eller linser. I dag har vi også mulighed for at tage et billede af din nethinde (kaldet et fundusbillede), som tjekker forandringer i øjet f.eks. forkalkning eller sygdom. Dette kan vi sende til en øjenlæge, hvis du har mistanke. Nogle øjensygdomme kan afhjælpes, hvis de opdages i tide, og her er fundusbilledet et meget hjælpsomt redskab. Ved at lade os tage billedet for dig, sparer du selv turen til øjenlægen..

Birthe er også specialuddannet inden for samsynstræning, og hun kan derfor teste og hjælpe dig, hvis du har problemer med dette. Problemer med samsynet er, når øjnene ikke arbejder sammen, hvilket kan give forskellige gener – også selvom du bruger briller. Dårligt syn og dårligt samsyn er nemlig to vidt forskellige problemer.

Vi udfører også gerne udmåling til kontaktlinser. Vi er ikke bundet til at vælge særlige leverandører, og derfor har vi i dag kunder fra mange steder i Danmark. Dine kontaktlinser kan både afhentes i butikken eller sendes, alt efter hvad der passer dig bedst.

Hos os er du garanteret en professionel og grundig synsprøve, som tager udgangspunkt i dine behov. Vi sætter altid en time af til hver kunde, så vi har den nødvendige tid, der kræves. En synsprøve koster 150,-, men modregnes naturligvis ved køb af briller eller linser. Du kan bestille tid her.