Vores team

Vores team i Hjallerup Optik består af Rikke, Birthe og Alice, og det er os, som du møder i butikken. Rikke er indehaver, optik-assistent og vores egen blæksprutte. Birthe er autoriseret brille- og kontaktline optiker med speciale i samsyn. Alice er dekoratør og selvudnævnt “lagerchef”.

VI ER OS SELV

Vi tror på specialbutikkens uafhængighed og personlige profil. Vi vil være et stærkt alternativ til de landsdækkende kæders butikker.

VI ER FAGFOLK

Vi arbejder for et godt tillidsforhold mellem kunde og butik og sikrer gennem videreuddannelse og kurser, at vi står for den højeste faglighed. Vi er uddannede optikere og lever op til lovens krav om en grundig og tilbundsgående synsprøve. Derved får du en brille – eller kontaktlinser – der giver det optimale syn.

VI ER LOKALE

Vi er ikke med i en stor og landsdækkende kæde af brilleforretninger. Vi vil være det lokale alternativ, hvor du altid får den bedst tænkelige rådgivning, og hvor service virkelig kan mærkes. Hos os er du derfor sikker på at møde den samme optiker, hver gang du besøger os. Det er nu engang rart at blive betjent af en, der allerede er inde i ens sag.